Et lille udpluk af mine erfaringer med tilladelse fra klienter (Anonymiseret):
53 årig Q fra Århus med kræft, der skal have kemobehandling dagen efter. Hun har megen angst især for kemobehandling og nåle. Da hun er meget svækket og sengeliggende behandler jeg hende i eget hjem i 4 timer med megen samtale samt afhjælpning af de forskellige slags angst.
Dagen efter vælger hun at udskyde kemobehandlingen grundet manglende overskud.
To dage efter ringer hun og fortæller mig, at hun nu har ladet sig indlægge på patienthospitalet og har anmodet lægerne om at komme i behandling. Hun oplever ingen angst for nåle eller den kommende kemobehandling og har sågar overskud til at hjælpe andre patienter.
39 årig M fra Silkeborg med megen stress i forbindelse med arbejde, familie og istandssættelse af hus. Efter 1½ times coaching oplever han, at den tunge og smertefulde klump i maven er lettet, samt at han har fået struktureret og prioriteret sine projekter + udarbejdet en arbejdsplan for takling af stress i de kommende måneder.
I den samme uge har jeg haft 2 piger på henholdsvis 21 år fra Herning og 23 år fra Århus, der begge led af en invaliderende rødmen samt socialangst. For den begge var jeg sidste udvej inden en operation for den invaliderende rødmen.
Efter 2 gange har begge fravalgt operation og oplever nu et stigende selvværd og livskvalitet uden rødmen.
46 årig Q fra Esbjerg med masser af problematikker, angst, frygt, stress og udsat for incest i flere år af plejefar. Har gået i behandling i det etablerede system i årevis og har fået en masse diagnoser og har været medicineret.
1 gang brugte vi 4 timer på at bearbejde en masse angst og selve incesten, der nu opleves uden alle de ubehagelige følelser. Så fra at føle sig som offer for incesten, oplever hun sig selv som en, der har været udsat for incest ... hun er på vej til ... et bedre liv.
13 årig pige fra Brande, der som 10 årig var udsat for et sexuelt overgreb på vej hjem fra skole og få mdr. efter et indbrud i hjemmet og fik stjålet personlige ting fra sit værelse. Dette medførte, at hun var angst for at være alene hjemme.
Efter 2 gange var disse traumaer bearbejdet og hun er nu tryg ved at være alene hjemme nu.
41 årig Q fra Oslo kommer fyldt med spændinger, nervøsitet og ondt i kroppen grundet mere end 2 års arbejdsrelateret stress. Det er ej lykkes via behandlinger i Norge at nedbringe stressniveauet og bliver henvist til mig af sin svigerinde, der psykolog i Danmark.
Efter 4 timers timers behandling går hun træt, lettet og afslappet ud af min dør. Hun er glad og griner ..... og hun har nu en naturlig glød i ansigt og øjne.
30 årig Q fra København kommer med megen had til sin krop og vejer 10 kg. for meget. Hun har nogle ubehagelige erindringer om incest og har fået diagnosticeret sclerose.
Efter 2 seancer begynder hun at synes om sin krop og finder nye spisestrategier. Hun erfarer, at sclerosen tillader hende at "holde fri", når hun er stresset og fra at tro, at sclerosen er uhelbredelig, mærker hun nu, at hun vha nye strategier kan tackle stress uden at udløse attacks.
Efter 3 seance er de smertefulde oplevelser omkring incesten begået af sin stedfar blevet til en undring samt en indsigt i sin mors manglende ressourcer......
36 årig Q fra Århus kommer med megen vrede over sin mor og er samtidig skuffet og ked af den måde, hendes mor behandler hende på.
Ved at se på sin mor på nye måder lykkedes det i løbet af 3 timer at opnå fred med sin mor, samt at få bearbejdet sorgen over at have en mor, der ej lever op til hendes forventningerne.
35 årig mand fra Horsens har i 10 år lidt af depression og fået antidrepressiv medicin det meste af tiden. Han er på medicin, da han starter ved mig. 3 mdr. senere er han ude af medicinen, har fået et godt selvværd og nye værktøjer til at tackle sit liv.
21 årig Q fra Djursland med en voldsom fobi overfor tudser og en angst for at være alene hjemme.
Efter et par gange blev disse traumaer forløst og ud "sprang" en glad kvinde uden frøfobi og angst.
Et par fra Djursland er på vej til at gå fra hinanden. Efter parterapi og begge i individuel terapi har de genvundet hinanden og deres kærlighed ... de har 3 mdr. efter deres første besøg hos mig, valgt at blive gift.
6 årig pige fra Århus lider af hundefobi. 1 time efter er hun klar til at besøge sin bedste veninde og dennes hund dagen efter. Hun glæder sig til at kunne klappe hunden.
21 årig mand fra Århus udøver en fredag nat i fuldskab vold mod en ung mand, bliver anmeldt for vold, hentet af politiet og ender natten over i detentionen.
Allerede om mandagen kommer han hos mig og får bearbejdet, at han for første gang i sit liv er voldelig, hvad han er dybt ulykkelig over. Samtidig har han en sorg over, at hans drøm om at blive politimand nu er knust.
Han bliver bygget op, får selvindsigt og selvværd, vender voldsudøvelsen til en konstruktiv erfaring. Vælger selv at sende et brev til den voldsramte unge mand, hvor han redegør og beklager sin handling overfor sit offer. En uforbeholden undskyldning.
2 mdr. senere falder der dom, der bl.a. på basis af mine iagttagelser og udtalelser, bliver den absolut mildeste dom for vold. Han har efterfølgende fået arbejde og fundet ud af, hvilken uddannelse han gerne vil tage ... og er på rette spor igen.
32 årig Q fra Århus oplever at hendes mand og far til sine 3 børn truer med at tage livet af sig og han vil ej vil love at deltage i længe planlagt udlandsrejse med børnenes bedsteforældre.
Han tog med på ferie og har ej siden truet med at tage livet af sig selv, da hun fik nye måder at takle disse situationer på.
39 årig Q fra Århus havde svært ved at sætte grænser overfor sine børn, der med en alder på henholdsvis 9 og 12 år stadig sov sammen med forældrene.
Børnene sover nu i egne værelser, hun har tid til sig selv, det er okay at se TV uden at få dårlig samvittighed, børnene cykler nu selv til og fra skole i stedet for at blive afhentet af mor i bil. Hun oplever mere og mere selvtilid .... børnene opbygger selvværd ved tildeling af ansvar og tillid fra mor.
Far og mor har fået soveværelset for dem selv .... mere plads til at være kærester og elskende.
38 årig mand fra Viborg kommer, grundet at han har det dårligt, da hans 6 årige ægteskab er vaklende og hans kone har indsendt skilsmissepapirerne.
Han er der i 5 timer og 2 uger efter har jeg hans kone i 4 timer. Skilsmissen er nu annulleret og begge arbejder fortsat på at genfinde kærligheden og et godt ægteskab.
55 årig Q fra Randers der er psykolog havde fået diagnosticeret kræft i den ene lunge. Der arbejdes med, hvad kræften vil for hende og får bearbejdet nogle meget traumatiske oplevelser fra barndommen.
3 måneder efter kunne lægerne ikke længere finde kræftknuden i lungen....
11 årig pige fra Århus lider af edderkoppefobi og er ked af at komme i skole. Efter 1. gang er hun over panikangsten for edderkopper og efter 2. gang er hun i stand til at fjerne edderkopperne!
Hun er nu glad for at komme i skole, hendes selvværd er vokset, hun har lettere ved at omgås sine klassekammerater og hendes sociale kompetencer er udvidede.
49 årig mand fra Padborg er sendt af sin kone, da hun mener, at han har en depression og midtlivs-krise. Det viser sig, at han har valgt at ville skilles efter 11 års ægteskab, da han har måttet lægge ører til hendes utallige trusler om skilsmisse.
Istedet for at være deprimeret, viser han tegn på livsglæde og giver udtryk for at flere års smerter i krop og ryg er forsvundet. Han har valgt sig selv til og er på vej til ... et bedre liv!
32 årig Q fra Kolding oplever, at hun stadig bekymrer sig om ekskæreste på en irriterende måde og at de er venner på en for ubehagelig afhængig måde.
Nu oplever hun, at hun har frigjort sig fra ham på en meget kærlig måde og hun har tillid til ham. Måske bliver de kærester igen ... på en ny og mere hensigtsmæssig og sund måde.
39 årig Q fra Ålborg har gennemlevet at blive uønsket gravid og vendt dette til noget glædeligt, hvorefter hun 14 dage efter mister det lille drengebarn. Hun er meget ked af det og bliver ved med at se drengen for sig og føler stor skyld. Græder en del og føler sorg.
Efter 2 seancer bliver det vendt til at kunne finde meningen med, at han ej overlevede og hvad hans budskab var. Hun har her 2 mdr. stadigvæk det godt og ser lyst på fremtiden.
36 årig Q fra Grenå kommer grundet ekskæreste voldelige overfald på hende. Hun er angst for ham og har et ønske om ej mere at falde for fristelsen til at tage ham ind i sit liv.
Nu oplever hun, at hun ej mere er angst for ham og at hun ser ham, som det menneske han er med sine svage og stærke sider. Hun har nu styrken til at sige fra over for ham og hans samvær med deres fælles børn skal fremover være anderledes positive, hvor hun er med til at sætte dagsordenen.
Desuden oplever hun, at hun altid skal beskytte sin mor ... dette får hun vendt til et ligeværdigt forhold til sin mor. Dette bliver afprøvet inden hun tager fra mig, da hendes mor ringer. Glæden i hendes ansigt og øjne er ikke til at tage fejl af.
En voldtægt med trusler på livet ligger og ulmer under overfladen .... trods 10 timers behandling ved psykolog, så fylder den stadig her 15 år efter. Denne oplevelse vil vi tage fat på næste gang...
30 årig Q fra Randers har for 4 år siden lidt af Anorexi og var dengang i behandling på Center for Spiseforstyrrelser, der dog ikke kunne hjælpe og efterfølgende fik hun vha familie og kæreste kæmpet sig på fode igen efter 1 år.
Da hun kommer til mig, er hun dybt skeptisk over for, om der overhovedet er noget, der vil kunne hjælpe hende. Hun har det sidste ½ år dagligt lidt af bulimi i forbindelse med være nybagt mor. Det viser sig at i perioden mellem Anorexien og nu Bulimien .... har hun faktisk lidt af Motionsbulimi, som hun dog ikke har været bevidst om og som medfører, at hun var nødsaget til hormonbehandlinger, for at kunne få sine menstruationer og dermed kunne få børn.
Nedenstående taler for sig selv..... og skulle hun få brug for hjælp .... så kommer hun igen :o)
Hej Connie. Jeg må desværre melde afbud hos dig - der er sket en del i min familie, som gør, at jeg ikke har overskud til mere lige pt.
Jeg har det dog selv godt! Jeg har fået en masse ud af de to gange hos dig, og har valgt at tage ansvar for mig selv. Og jeg har fortalt min mand om min tilbagevendende spiseforstyrrelse - dog ikke at det er bulimi, men det skal jeg nok få gjort :-) Så jeg er ved godt mod, og syntes allerede at jeg er kommet et godt stykke vej.
Så tusind tak for hjælpen -
Et par fra Viborg kommer, da de ønsker at flytte sammen ... igen. De har nogle ubehagelige erfaringer med at bo sammen og vil gerne have nogle redskaber til, at det vil kunne lade sig gøre for dem.
Efter 3 timer er de begge afklarede og glæder sig til at flytte sammen igen ... klogere på hinanden og hinandens forventninger og masser af nye muligheder for at takle kommende forskelligheder og konfrontationer.
51 årig Q fra Ikast kommer grundet 10 års dyb sorg over at have mistet sin ældste søn. Hun har gået hos diverse psykologer uden at være kommet ud af sorgen og hun bryder sammen, da jeg fortæller hende, at jeg ville kunne hjælpe hende. Hun har mistet sit netværk, da dette ikke har kunnet overleve hendes lange og fastlåste sorg.
Efter 2 timer er sorgen forløst og hun oplever at være "1 ton" lettere, da hun tager hjem.
Efterfølgende har hun fået bearbejdet et dårligt selvværd og i dag har hun et godt forhold til sine børn, mand og familie, har fået selvværd, samt er ved at opbygge et nyt netværk og gør de ting, der gør hende glad.
21 årig Q fra Århus kommer grundet frygt for en kommende eksamen, samt en opgave, der skal laves i weekenden. Hun oplever en blokering, når hun skal nedfælde noget på papir, da hun har boet og gået i skole i Tyskland indtil sit 17. år. Så tysk er hendes hovedsprog i skolesammenhænge!
Vi arbejder med hendes sorg over faderens selvmord nogle år før og hendes blokering omkring at kunne nedfælde og udtrykke sin viden ...
3 dage senere får jeg at vide, at hun har fået 10 og 11 i mundtlig engelsk og dansk ... og opgaven tog hende kun 3 timer at lave i weekenden. Hun har aldrig før fået så høje karakterer!
Hun desuden blevet god til at holde orden og rydde op derhjemme ... ligenu arbejder vi på, at hun finder balancen i sit liv, så hun opnår den optimale vægt for hende.
14 årig dreng fra Djursland bliver ked af det og græder, når han taber sine kampe i badminton.Han er elitespiller og mister indimellem fokus, så han taber ofte nogle "lette kampe".
Efter 2 gange takler han rent følelsesmæssigt sine nederlag med ro og formår at holde fokus også ved de "lettere kampe". Han kommer hurtigt ind i kampen, når han er bagud og formår at gøre spillet legende og sjovt.
Vi har fået styr på hans søvnbesvær og efterflg. skal vi arbejdei med allergi og ordblindhed.
26 årig Q fra Århus med et dårligt selvværd, jalousi og stoler ikke på sin kæreste. Hun er ved at miste ham pga. jalousien og hendes sygelige trang til at ville kontrollere ham og være sammen med ham hele tiden.
Efter 2 gange har hun et naturligt forhold til jalousien og har det godt med, at de hver især tager på skiferie uden hinanden. Hun kan nu være sammen med veninder og passe sin træning uden at være bange for, hvad han laver og uden at have en sygelig trang til kontrollere og være sammen med ham.
33 årig Q fra Silkeborg kommer med en voldsom angst for mørke og bevæger sig ikke udenfor efter kl. 21.
Efter 2 timer er hun fri af sin angst og har et vældigt mod på at kunne bevæge sig frit ... også efter mørkets frembrud.